I dette kapitel præsenteres de overordnede tendenser i den personorienterede indkomststatistik. Kapitlet er delt op i fire afsnit, hvor indkomsterne belyses efter forskellige geografiske og demografiske opdelinger. I afsnit 2.1 belyses indkomsterne i kommunerne, hvilket foruden den administrative vinkel også til en vis grad kan betragtes som en regional opdeling. Efterfølgende belyses indkomsterne i distrikterne i afsnit 2.2, hvor det lokale perspektiv er i fokus. I afsnit 2.3 studeres indkomsterne i byerne og bygderne samt detaljeret ned på lokalitetsniveau, mens indkomstforskellene mellem kønnene belyses i afsnit 2.4.

 

For mere deltaljerede opgørelser af personindkomsterne henvises til afsnit 6.1 og til Grønlands Statistikbank bank.stat.gl, hvor der er mulighed for at skræddersy sine egne tabeller.

2.1 Indkomster i kommunerne

Af landets fire kommuner er det kun Kommuneqarfik Sermersooq, hvor de gennemsnitlige personindkomster ligger over landsgennemsnittet. Qeqqata Kommunia ligger en anelse under landsgennemsnittet, mens indkomsterne i de to mindste kommuner – målt på indbyggertal – ligger knap 20 pct. under landgennemsnittet uanset hvilket af de tre indkomstmål, der sammenlignes med.

 

Tabel 2.1 Gennemsnitlige personindkomster 2011 (1.000 kr.)

 

	Brutto-indkomst	Skattepligtig indkomst	Indkomst efter skat
Hele landet ...........................................	207	191	144
Kommune Kujalleq .....................................	170	155	120
Kommuneqarfik Sermersooq ...........................	254	234	175
Qeqqata Kommunia ....................................	200	185	141
Qaasuitsup Kommunia .................................	167	153	118

 

Kilde: http://bank.stat.gl/INDP1

 

De relative indkomststigninger fra 2010 til 2011 var 1,8 pct. i Kommuneqarfik Sermersooq, hvilket er betydeligt lavere end i de øvrige tre kommuner, der alle lå på omkring 3,5 pct. De absolutte indkomststigninger lå i alle fire kommuner mellem 4.000 kr. og 6.000 kr. i gennemsnit pr. person.

 

Tabel 2.2 Gennemsnitlige bruttoindkomster 2007-2011

 

	2007	2008	2009	2010	2011	Ændring 2010-2011
	1.000 kr.					Pct.
Hele landet .................	186	194	199	202	207	2,7
Kommune Kujalleq ..........	160	164	164	165	170	3,4
Kommuneqarfik Sermersooq .	228	235	244	250	254	1,8
Qeqqata Kommunia .........	184	194	193	194	200	3,5
Qaasuitsup Kommunia .......	147	155	159	162	167	3,5

 

Kilde: http://bank.stat.gl/INDP1

 

Som det fremgår af tabel 2.3 er bruttoindkomsterne i gennemsnit steget med 2,8 pct. pr. år i den femårige periode 2007-2011, hvilket dog dækker over betydelige forskelle kommunerne imellem. Således har borgerne i Qaasuitsoq med en gennemsnitlig årlig stigning på 3,3 pct. oplevet den højeste vækst i perioden, mens de laveste indkomststigninger er tilfaldet indbyggerne i Kujalleq med 1,5 pct. i gennemsnit pr. år.

 

Tabel 2.3 Indkomstindeks 2007-2011, 2002 = 100

 

	2007	2008	2009	2010	2011	Gennemsnitlig årlig ændring 2007-2011 (pct.)1
Hele landet ...............	113,9	118,5	121,6	123,6	127,0	2,8
Kommune Kujalleq ........	113,0	116,1	115,7	116,3	120,2	1,5
Kommuneqarfik Sermersooq	117,3	120,7	125,6	128,6	130,8	2,8
Qeqqata Kommunia .......	110,0	116,4	115,7	116,2	120,2	2,2
Qaasuitsup Kommunia ....	108,8	115,0	118,2	119,8	124,0	3,3

 

1 Geometrisk gennemsnit.   Anm.: Beregnet på bruttoindkomster fra http://bank.stat.gl/INDP1

 

I den tiårige periode fra og med 2002 til og med 2011 er indkomsterne samlet set steget med 27,0 pct. Kun borgerne i Kommuneqarfik Sermersooq har igennem denne periode oplevet en højere vækst, idet personindkomsterne i kommunen i gennemsnit er steget med 30,8 pct. De laveste gennemsnitlige indkomststigninger i den tiårige periode er gået til borgerne i såvel Kommune Kujalleq som Qeqqata Kommunia – i begge kommuner har den samlede vækst i perioden været på 20,2 pct. Til sammenligning kan det noteres, at forbruger-priserne i perioden er steget med ca. 24 pct.

 

Figur 2.1 Indekseret indkomstudvikling i kommunerne 2002-2011

 

Anm.: Beregnet på bruttoindkomster fra http://bank.stat.gl/INDP1

2.2 Indkomster i distrikterne

Betragtes indkomsterne ud fra den gamle kommuneinddeling, nu benævnt distrikter, ses det af figur 2.2, at gennemsnitsindkomsterne i Ivittuut distrikt var markant højere end i de øvrige distrikter. Dette bunder i de helt særlige demografiske og beskæftigelsesmæssige forhold, der er knyttet til distriktet, hvorfor man bør være varsom med at sammenligne tallene derfra med resten af landet.

 

Blandt de resterende distrikter skilte Nuuk sig ud med en gennemsnits-indkomst på 282.000 kr. Dette er 33 pct. højere end det næstfølgende distrikt, Sisimiut, hvor indkomsterne i gennemsnit var 212.000 kr. i 2011.  I alle andre distrikter lå gennemsnitsindkomsterne under landsgennemsnittet. Det kan bemærkes, at de højeste indkomstniveauer – når der ses bort fra Ivittuut – blev optjent i distrikter, der er administrative centre i deres kommuner.

 

Figur 2.2 Gennemsnitlige bruttoindkomster i distrikterne 2011

 

Kilde: http://bank.stat.gl/INDP2

 

Tabel 2.4 Gennemsnitlige bruttoindkomster i distrikterne 2007-2011

 

	2007	2008	2009	2010	2011	Ændring 2010-2011
	1.000 kr.					Pct.
Hele landet .........	186	194	199	202	207	2,7
Nanortalik ..........	135	142	136	136	142	4,3
Qaqortoq ...........	177	174	180	180	185	2,7
Narsaq .............	159	170	163	167	172	2,9
Ivittuut .............	467	482	479	504	482	-4,3
Paamiut ............	151	156	157	159	168	5,7
Nuuk ...............	256	263	273	279	282	1,1
Maniitsoq ...........	163	166	165	172	179	4,3
Sisimiut ............	195	210	209	206	212	2,9
Kangaatsiaq ........	114	123	125	122	118	-3,4
Aasiaat .............	147	162	168	170	172	1,0
Qasigiannguit .......	146	155	156	165	175	6,4
Ilulissat .............	170	176	181	186	199	6,6
Qeqertarsuaq .......	164	172	172	171	175	2,1
Uummannaq ........	138	147	153	160	166	4,2
Upernavik ...........	129	134	139	132	135	2,1
Qaanaaq ............	117	121	121	119	118	-0,1
Tasiilaq .............	126	132	137	139	144	3,1
Illoqortoormiut ......	144	145	157	152	161	5,9

 

Kilde: http://bank.stat.gl/INDP2

 

Det ses af figur 2.3, at de højeste gennemsnitlige indkomststigninger fra 2010 til 2011 tilfaldt borgerne i Ilulissat distrikt med en vækst på 6,6 pct. efterfulgt af Qasigiannguit distrikt med 6,4 pct. I den anden ende finder man Ivittuut distrikt, hvor indbyggerne i gennemsnit optjente en indkomst i 2011, der var 4,3 pct. lavere end i 2010. Også borgerne i Kangaatsiaq og Qaanaaq distrikter oplevede faldende indkomster, og dette på trods af at de to distrikter allerede i 2010 havde de laveste indkomstniveauer blandt landet 18 distrikter. 

 

Figur 2.3 Vækst i gennemsnitlige bruttoindkomster i distrikterne 2010-2011

 

Kilde: http://bank.stat.gl/INDP2

 

2.3 Indkomster i byer og bygder

Som det fremgår af figur 2.4, var indkomstniveauet i bygderne betydeligt lavere end i byerne. På landsplan optjente en gennemsnitlig bybo således 217.000 kr., mens en bygdeborger tilsvarende måtte nøjes med 141.000 kr. Det fremgår dog tydeligt af figuren, at forskellene mellem byer og bygder er meget forskellig i de fire kommuner. Således er den markant største forskel at finde i Sermersooq, hvor en bybos gennemsnitsindkomst var næsten dobbelt så høj som en bygdeborgers gennemsnitlige indkomst. Dette forhold skal ses i lyset af befolkningens geografiske fordeling i kommunen. Langt størstedelen af bybefolkningen er bosiddende i Nuuk, hvor indkomstniveauet er højt, mens bygdebefolkningen primært er centreret i Tasiilaq distrikt, der er kendetegnet ved lave gennemsnitsindkomster.

 

I Qeqqata var de gennemsnitlige indkomster i byer og bygder derimod næsten ens, hvilket i høj grad skyldes et meget højt indkomstniveau i Kangerlussuaq. Lufthavnsbygden udgør over en tredjedel af kommunens bygdebefolkning og vægter således meget, når gennemsnitsindkomsterne for kommunens bygder udregnes. Indkomsterne i Narsarsuaq lå også på et meget højt niveau og trak derved op i bygdeindkomsterne i Kujalleq – dog ikke helt i samme grad som Kangerlussuaq, da Narsarsuaqs befolkning udgør en relativ mindre del af den samlede bygdebefolkning i Kujalleq.

 

Figur 2.4 Gennemsnitlige bruttoindkomster i byer og bygder 2011

 

Kilde: http://bank.stat.gl/INDP1

 

Af figur 2.5 ses at den store forskel i indkomsterne mellem bygder og byer er aldersbetinget, og at det er i de typisk erhvervsaktive aldersintervaller, man finder de helt store indkomstforskelle. Dette skyldes, at mens der i bygderne er en relativ jævn indkomstfordeling blandt de forskellige aldersintervaller, er gennemsnitsindkomsterne i byerne markant højere blandt de typisk erhvervs-aktive aldersintervaller i forhold til de yngste og de ældste.

 

Figur 2.5 Aldersfordelte gennemsnitlige bruttoindkomster i by og bygd 2011

 

Kilde: http://bank.stat.gl/INDP1

 

Betragtes gennemsnitsindkomsterne i byerne særskilt kan der også noteres betydelige forskelle. Som det fremgår af tabel 2.5 er indkomsterne i Nuuk by med et gennemsnit på 284.000 kr. væsentligt højere end i nogen anden by. Det næsthøjeste indkomstniveau i byerne tegner Sisimiut sig for med en gennemsnitindkomst på 208.000 kr. Idet den gennemsnitlige bruttoindkomst for en bybo på landsplan er 217.000 kr., kan det konstateres, at Nuuk er den eneste by med et indkomstniveau over landsgennemsnittet for byer. Dette til trods for at indbyggerne i Nuuk kun udgør omkring en tredjedel af landets samlede befolkning i byerne.

 

Det laveste indkomstniveau finder man i Qaanaaq, hvor borgerne i gennem-snit blot optjente 125.000 kr. i 2011. Dette er en anelse lavere end den gennemsnitlige bruttoindkomst i byen tilbage i 2002, og der er således tale om et betydeligt fald i Qaanaaq-borgernes realindkomster, når inflationen i den tiårige periode medregnes.

 

Tabel 2.5 Gennemsnitlige bruttoindkomster i byerne 2009-2011 (1.000 kr.)

 

	2009	2010	2011
Nanortalik ..........................................	147	147	154
Qaqortoq ...........................................	185	185	188
Narsaq ..............................................	152	157	162
Paamiut .............................................	158	158	167
Nuuk ................................................	275	282	284
Maniitsoq ...........................................	175	181	187
Sisimiut .............................................	204	202	208
Kangaatsiaq ........................................	144	141	130
Aasiaat .............................................	170	172	174
Qasigiannguit .......................................	158	165	176
Ilulissat .............................................	185	190	202
Qeqertarsuaq .......................................	173	172	175
Uummannaq ........................................	172	183	187
Upernavik ...........................................	176	176	170
Qaanaaq ............................................	128	123	125
Tasiilaq .............................................	155	158	162
Illoqqortoormiut .....................................	157	152	155

 

Kilde: http://bank.stat.gl/INDP3

 

Blandt bygderne skiller lufthavnsbygderne Narsarsuaq og Kangerlussuaq sig markant ud med et langt højere indkomstniveau end alle andre. Blandt de resterende otte bygder med højeste gennemsnitsindkomster kan det af tabel 2.6 bemærkes, at fem af disse bygder ligger i Diskobugten.

 

Tabel 2.6 Bygder med højeste gennemsnitsindkomster i 2011 (1.000 kr.)

 

	2009	2010	2011
Narsarsuaq (Narsaq distrikt) .........................	296	307	297
Kangerlussuaq (Sisimiut distrikt) .....................	291	294	296
Qeqertarsuatsiaat (Nuuk distrikt) ....................	154	172	186
Arsuk (Paamiut distrikt) ..............................	147	161	180
Qeqertaq (Ilulissat distrikt) ..........................	132	166	175
Oqaatsut (Ilulissat distrikt) ..........................	177	189	164
Kangerluk (Qeqertarsuaq distrikt) ....................	149	139	163
Ikamiut (Qasigiannguit distrikt) ......................	125	157	163
Napasoq (Maniitsoq distrikt) .........................	133	153	161
Saqqaq (Ilulissat distrikt) ............................	126	135	160

 

Kilde: http://bank.stat.gl/INDP3

 

Med en gennemsnitlig bruttoindkomst på blot 67.000 kr. optjente borgerne i bygden Qeqertat i Qaanaq distrikt de klart laveste indkomster af samtlige lokaliteter i landet. I tabel 2.7 præsenteres listen over de ti bygder med de laveste gennemsnitsindkomster i 2011, og tabellen afslører blandt andet, at alle tre bygder i Qaanaaq distrikt hører til blandt de dårligst stillede bygder målt på registreret indkomst. Det kan endvidere noteres, at Tasiilaq distrikt i modsætning til tidligere år kun er repræsenteret på listen for 2011 med én bygd (Sermiligaaq). Fra 2010 til 2011 steg de gennemsnitlige indkomster i Tasiilaqs bygder med ca. 4,5 pct., men med en gennemlig bruttoindkomst på 110.000 kr. hører distriktet dog stadig til blandt dem med lavest indkomst-niveau i bygderne.

 

Tabel 2.7 Bygder med laveste gennemsnitsindkomster i 2011 (1.000 kr.)

 

	2009	2010	2011
Qeqertat (Qaanaaq distrikt) .........................	89	83	67
Aappilattoq (Nanortalik distrikt) .....................	88	91	91
Siorapaluk (Qaanaaq distrikt) .......................	77	98	93
Sermiligaaq (Tasiilaq distrikt) .......................	88	89	93
Kullorsuaq (Upernavik distrikt) ......................	91	86	95
Nuussuaq (Upernavik distrikt) .......................	107	83	97
Savissivik (Qaanaaq distrikt) ........................	111	98	97
Niaqornaarsuk (Kangaatsiaq distrikt) ................	109	104	99
Iginniarfik (Kangaatsiaq distrikt) ....................	102	100	100
Kangersuatsiaq (Upernavik distrikt) .................	107	101	102

 

Kilde: http://bank.stat.gl/INDP3

2.4 Indkomster fordelt på køn

I 2011 optjente mænd i gennemsnit en bruttoindkomst på 234.000 kr., mens den tilsvarende indkomst for kvinderne lå på 177.000 kr. Mænds indkomster lå således på landsplan omkring en tredjedel højere end kvinders. I denne beregning er der dog ikke taget højde for, at mændene er overrepræsenteret i de typisk erhvervsaktive aldersgrupper, hvor indkomstniveauet er højt, mens der omvendt er flere kvinder end mænd blandt de ældste aldersgrupper, hvor indkomsterne er lave. De reelle indkomstforskelle kønnene imellem er derfor ikke så markante, som de overordnede tal indikerer.

 

Figur 2.8 Gennemsnitlige bruttoindkomster fordelt på køn 2009-2011 (1.000 kr.)

 

	2009		2010		2011
	Mænd	Kvinder	Mænd	Kvinder	Mænd	Kvinder
Hele landet .................	224	169	226	174	234	177
Kommune Kujalleq ...........	179	146	176	152	182	157
Kommuneqarfik Sermersooq ..	284	199	287	208	294	210
Qeqqata Kommunia ..........	219	162	219	164	230	167
Qaasuitsup Kommunia .......	172	145	174	147	183	150

 

Kilde: http://bank.stat.gl/INDP1

 

Som det fremgår af tabel 2.8 var indkomsterne hos mænd væsentlig højere end kvinderne indkomster i alle fire kommuner. Endvidere ses det af figur 2.6, at mænd havde højere indkomster inden for alle aldersgrupper, hvor det dog er inden for den erhvervsaktive alder, de største forskelle findes. Samme billede tegner sig inden for alle andre demografiske og geografiske variable, man kan knytte sammen med indkomster og køn. I tabel 6.2 i kapitel 6 kan der ses kønsopdelte indkomsttal for yderligere baggrundsvariable, og for endnu større detaljeringsgrad henvises til Grønlands Statistikbank, der findes på adressen bank.stat.gl.

 

Figur 2.6 Gennemsnitlige bruttoindkomster fordelt på køn og alder 2011

 

Kilde: http://bank.stat.gl/INDP1